fredag den 7. januar 2011

endelig i Tanzania.

Hej alle.
Lige  en opdateringen her fra Dar es Saalam. Vi ankom i morges kl 05.00 tanzaniansk tid. Tidsforskellen er på ca. to timer forud for dansk tid. Vi havde en problemfri rejse herned. Vi var rent faktisk så heldige at få lov til at følges med 3 danske gutter fra jylland. De skulle også til hovedstaden og ned og lave frivilligt arbejde i Sambia. Vi sad også ved siden af dem i flyet, så det var en hyggelig flyvetur. Flinke mennesker.
Turen fra lufthavnen til hotellet var som i en film. Gaderne var fyldt med fattige mennesker, der var tiggere, avissælgere i massevis, gadebørn på jagt efter mad på lossepladsen. En kvinde sad ved  siden af hendes faldefærdige blikhus og prøvede at tænde op i et lille bål, så hendes familie højest sandsynlig kunne få deres morgenmad. En der manglede et ben kom hen til bilen, og spurgte efter penge .. Alt sammen gjorde stort indtryk på os, og det er svært at forstå at det vi står i nu er virkelighed!
Nu befinder vi os på et "hotel" i DAR, menneskerne her er enormt gæstfrie og vi bliver proppet med friske mangoer og ananas.(det smager i øvrigt meget bedre end den danske frugt). På hotellet er vi utrolig eftertragtede pga. den hvide farve og det bestemt noget vi skal vænne os til. De afrikanske mænd kommer med utrolig mange komplimenter og snakker rigtig meget "mumleengelsk" til os, men søde det er de!
Planen for i dag har været at sove til klokken 11 tanzaniansk tid og derefter se DAR med Josef. Nu er det sådan at Joseph og os sover på hvert vores hotel så vi skulle kontakte ham når vi var udhvilede. Vi fik fat på Josef efter at ha lånt hotellets telefon, og fik at vide at hans bil var "broken" og han skulle til mekanikeren. Der var klokken 11, dvs vi har siddet på "hotellet" og ventet i 7 timer på Joseph. Vi har fået tiden til at gå med at lære at skære mangoer - vores lærermester hedder Father Aloysius Nguma, spillet rummikub, snakket med en kvindelig engelsk underviser, og nyde de 30 grader .. Vi håber nu snart at Joseph dukker op, så vi kan udforske denne storby.
Vi rejser herfra DAR i overmorgen og forventer at overnatte i Iringa hvorefter vi tager de sidste kilometer på grusvejen til Sumbawanga.
Tak for forbøn ...

5 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, at I er kommet godt frem det første stykke. Pas nu på maven med alt det lækre frugt, ikke?! :)
    Glæder mig til at høre mere, når Joseph engang har fået repareret sin bil!
    Tænker på jer.

    //Hannah

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare dejligt at læse, at I er kommet godt frem og har det godt. I er super gode til at skrive. Vi glæder os rigtig meget til at følge jer og jeres oplevelser her på bloggen. Vi tænker og beder selvfølgelig på og for jer hver eneste dag.
    Knus fra Jeanettes Mor og Far

    SvarSlet
  3. Er i så sikre fremme nu? :)

    Christian..

    SvarSlet
  4. vi er kommet frem til Sumbawanga nu, og har det okay.. men det har været en hård start.
    -tak for forbøn og tanker:)

    SvarSlet
  5. Hej søde tøser :)
    Det lyder spændende det hele, men lov mig i passer godt på hinanden.
    Tror det bliver rigtig godt eftersom tingene falder på plads. :)
    Jeg ber for jer piger, Gud er med jer :)
    - Camilla Ipsen
    (Heidi, jeg svarer snart på dit brev) - godt adressen står herinde :D

    SvarSlet