Heidi og Jeanette i Sumbawanga: endelig i Sumbawanga

Jambo!!

Det er noget tid siden bloggen er blevet opdateret, men det er simpelthen fordi vi ikke har haft net før nu.

Siden sidst har vi oplevet både gode og mindre gode ting.

Vi tog afsted fra DAR d. 9. Herfra kørte vi til Iringa. På vejen dertil kørte vi gennem en nationalpark hvor vi så både giraffer, elefanter, zebraer, bøfler, bavianer og gazeller. Det var en kanon oplevelse!!

Vi overnattede en nat i Iringa på et hotel. Næste morgen startede kl. 8 hvor vi lige skulle hen og tjekke op på en af dregene fra boyshome som går på en specialskole for kloge hoveder. Da vi havde gjort det og kommer ud til bilen er der gået hulpå tanken, pga. alle de ujævnheder og overraskelser de afrikanske veje byder på.

For at holde den sidste rest af benzin inde i tanken løste Joseph problemet ved at proppe et stykke lyserødt tyggegummi op i tanken. Vi kom da også frem til den lokale "mekaniker" som lappede tanken med mere lyserødt tyggegummi samt superlim. Utroligt at vi kom frem!

Inden vi tog videre til Sumbawanga skulle Joseph lige et smut i banken og hæve penge. Vi sad i bilen og ventede ikke en halv time, en time men halvanden time..Grunden var simpel elektriciteten var væk og nettet gået. Vores tålmodighed bliver virkelig sat på prøve hernede!

Efter banken gik turen videre til Sumbawanga, men inden vi kom dertil skulle tanken lige fyldes op. Da vi havde kørt et stykke begynder bilen at hoppe og udstøde nogen meget sjove lyde. Grunden til dette var at ejeren af benzintanken simpelthen blander benzinen med noget billigt stads for at tjene mere.
Problemet blev løst og vi kørte videre. Da klokken var 22.00 kom vi til de sidste og værste 300km som skulle foregå på noget der er værre end en markvej (dvs. bump, sten, mudder, huller, døde hunde og geder). Vi ankom til Bethania Girlshome klokken 6.00 om morgenen. Dvs. 300 km på 8 timer! En oplevelse vi aldrig nogensinde glemmer..

Senere på dagen gik vi ud for at hilse på "the staff". De var utrolig gæstfrie og brugte ordet karibu i hver sætning (karibu betyder velkommen). De bød os på middag dvs. majsgrød samt brunt sovs med bønner. Majsgrøden skulle rulles i højrehånd indtil det blev til en lille "bold". Bolden skulle derefter dyppes i bønnesovsen .(med fingrene). For at være ærlig smagte de 3 første mundfulde viunderligt (nok fordi vi ikke havde fået mad i et døgn), men derefter sad vi og kæmpede os igennem, fordi vi skulle brække os. Det var nu godt at prøve det ..Så er vi den oplevelse rigere.
Selv samme dag var utrolig fustrerende! Vi havde forventet at personalet og børnene kunne snakke lidt engelsk - men nej.. Vi kunne knap nok komme i kontakt med pigerne fordi de var så generte og det var hårdt for os begge. Udover det var der mange ting vi havde troet var anderledes hernede. Det hele kom som et chok, og vi var begge grædefærdige den aften. Heldigvis fik vi snakket tingene igennem med Heidis mor, og det gav en hel masse ro ..

I går d. 12 var en god dag. Vi fik snakket med Mama Jackson som skal være vores hushjælp de næste 6 måneder. Det lyder måske underligt i nogles øre, men det er normalt hernede og vi hjælper hende rigtig meget økonomisk. Vi havde et informationsmøde med Joseph og Immanuel, hvor de fortalte hvad vores opgaver bliver. Det var egentlig dejligt ENDELIG at få styr på hvad det egentlig er vi skal hernede ..

Vi var også et smut nede hos vores kommende swahililærer, han virkede fin i forhold til at han havde malaria. Han kommer på mandag hvis han er blevet frisk, derefter skal vi have undervisning 3 timer ugentlig i 2 måneder. Det bliver godt for os, da vi så får muligheden for at lære pigerne at kende ..

Derefter tog Joseph os op til familien Olufson. Det var faktisk en ubeskrivelig følelse vi gik derfra med. De var så omsorgsfulde, og de forstod hvor svært det kunne være som volontør at komme ned til en fremmed kultur. Samtidig forsikrede de os, at deres dør altid vil være åben for os. Det var lige det vi havde brug for at høre på det tidspunkt..

Da vi kom hjem derfra tilberedte vi vores første varme måltid siden vi tog hjemmefra. Måltidet var enkelt og lækkert og bestod af tomatsuppe med ris i. Mor ku helt sikkert ha lavet det bedre!!! Ellers gik aftenen med rummikub i mørke da strømmen var gået.. Hyggeligt med levende lys, og snakken om de gode gamle dage på Davidskolen :)